Hvidt hus med skorsten

Hvordan kan vi løse problematikken med svævestøv?

Vi ved altså, at løsningen på svævestøvsproblemet er at udskifte gamle ikke-rentbrændende ovne med nye ildsteder, og fyre rigtigt. Men hvordan når vi derhen?

En løsning, kan være at se på Bergen: Efter at det flere gange havde lyst rødt på alle luftkvalitetsmålerne i byen mellem de syv fjelde, som indikerer “betydelig sundhedsrisiko” ved at opholde sig udendørs, iværksatte man initiativer med gode resultater.  Ved at give 5000 kroner i skrotningspræmie for ældre brændeovne, har mange bergensere skiftet til rentbrændende træfyring. Desuden indførte kommunen fra nytår (2020) forbud mod brug af ikke-rentbrændende brændeovne “Har du et sådant ildsted, må du ikke bruge det. Det skal enten udskiftes, fjernes, plomberes eller på anden måde sikres mod brug”, skriver kommunen på sin hjemmeside. Og videre: “Både miljøorganisationer og fyringsbranchen ønsker et forbud mod gamle ovne og ønsker, at forbrugerne skal købe nyt”.

I praksis betyder det, at en række gamle umoderne og ikke-rentbrændende brændeovne er forbudt at bruge i kommunen. Hensigten med forbuddet er at sænke udslippet af svævestøv, som kan give farlig luft om vinteren.

Opsigtsvækkende resultat om luftkvaliteten i europæiske byer

Resultatet af Bergens tiltag er opsigtsvækkende godt. I en nylig gennemført undersøgelse af EUs miljøagentur (EEA) er Bergen klassificeret som nummer 5 af de 320 europæiske byer, som er undersøgt med hensyn til luftkvalitet. Den allerreneste luft findes i Umeå i Sverige og Tampere i Finland, mens byer i Polen og Norditalien ifølge klassificeringen hos Det Europæiske Miljøagentur befinder sig nederst på listen. En række europæiske byer har igangsat initiativer for at forbedre luftkvaliteten, og i den nævnte klassificering har 127 af byerne en luft, som regnes som god, mens 73 byer har en dårlig eller meget dårlig luftkvalitet. Den dårlige luftkvalitet kan have fatale konsekvenser for folks sundhed, som vist i en rapport i november 2020 fra EEA. FN fastslår, at mængden af klimagasser fortsætter med at stigeog at klimaændringerne sker hurtigere end antaget.

Clean burn Technology og korrekt fyring er løsningen!

Konklusionen er, at gamle ikke-rent-brændende pejse og forkert fyring er en væsentlig årsag til partikelproblemerne i byer i Europa på kolde vinterdage. Nye rentbrændende pejse og korrekt fyring kan reducere dette betydeligt!

Se vores rentbrændende brændeovne