Jøtul F 163 sort brændeovn med brænde på siden og hvid væg bagpå

En ny pejs halverer brændeforbruget!

I en tid med høje elpriser vil 'alle' fyre med brænde for at spare penge. Den store efterspørgsel har imidlertid medført knaphed på træ hos mange brændeproducenter. Så er det godt at vide, at en ny pejs eller brændeovn med moderne fyringsteknologi får brændet til at vare dobbelt så længe!
Magien ligger netop i forbrændingsteknologien, som gør, at du får en langt større virkningsgrad – eller varme – af hvert stykke brænde end i en gammel brændeovn.

Forbrændingsprocessen er afgørende

Kort sagt fungerer forbrændingsprocessen på følgende måde: Når træet brænder, afgiver det gasser. Halvdelen af energien (varmen) i træet findes i disse gasser. Hvis træet brænder med for lav ilttilførsel, medfører det, at forbrændingen bliver ufuldstændig. Heldigvis er der sket en stor udvikling i de seneste år, hvor Jøtul har indtaget rollen som verdens førende inden for såkaldt Clean burn Technology.

Princippet med rentbrændende brændeovne er, at de er bedre isoleret, og det øger temperaturen i brændkammeret. Der bliver desuden tilført ekstra, opvarmet luft (ilt) lige over flammerne, og det sikrer, at det, der i de gamle brændeovne var uforbrændte gasser og partikler, også forbrændes. Det medfører minimalt udslip gennem skorstenen, samtidig med at det giver mere varme til rummet. Det er godt for miljøet og også for pengepungen!

Dobbelt så meget varme med en rentbrændende brændeovn

Ældre pejse og brændeovne har bl.a. ifølge den norske naturstyrelses projekt "Energismart" en virkningsgrad på omkring 40 %, mens virkningsgraden i en rentbrændende brændeovn fra Jøtul ligger på over 80 %. Du får altså dobbelt så meget varme ud af hvert stykke brænde, hvis du skifter den gamle brændeovn ud med en ny. Den samme kilde udnævner for øvrigt vores pejse og brændeovne til de mest energismarte!

Med de høje elpriser, vi oplever for tiden, vil investeringen i en rentbrændende brændeovn fra Jøtul have tjent sig selv ind i løbet af få år. Træ giver ægte varme, og samtidig får du et flot varmegivende møbel i rummet. Enova, der er ejet af det norske klima- og miljødepartement, har udarbejdet en god oversigt over besparelser ved anskaffelse af en ny brændeovn, som også beskriver de fordele, det giver.

Træ giver ægte varme, og samtidig får du et flot varmegivende møbel i rummet.

Sådan fyrer du korrekt og reducerer samtidig brændeforbruget

Korrekt træfyring afhænger af flere faktorer: både at bruge tørt og korrekt brænde, at fyre korrekt op og ikke mindst at have tilstrækkelig lufttilførsel.

Ifølge SINTEF – et af Europas største uafhængige forskningsinstitutter skal du fyre korrekt for at udnytte brændet bedst muligt. Der er selve optændingen vigtig

1. Læg to brændeknuder nederst.

2. Læg tyndere pinde lagvist over knuderne, på kryds og tværs med luft imellem.

3. Top op med optændingsbriketter.

4. Tænd ild foroven. Flammerne skal arbejde sig oppefra og nedefter.

Brændet skal også være tørt. En frisk brændeknude indeholder omkring 50 % fugt, og den værdi bør ned på 20 % før brændet lægges i pejsen. Med vådt brænde går der energi tabt, og brændeovnen nedkøles. Vådt brænde udvikler desuden mere røg, som giver mere forurening og sod i brændeovnen og skorstenen.

Læs mere om, hvordan du fyrer korrekt